Færre starter på en videregående uddannelse inden for 2 år

Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende uddannelse, som primært sigter mod de videregående uddannelser, dvs. korte videregående -, bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser. I denne statistik er der kun medtaget data fra den 3 årige gymnasiale uddannelse.

 

43 pct. af de studerende der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2020 påbegyndte en videregående uddannelse inden for 2 år. Dette er samme niveau i forhold til årgangen før. Andelen har været faldende i perioden 2008-2015, hvor det så var stigende i perioden 2015-2018, og i forhold til perioden 2008-2020 var andelen faldet med 32 pct.-point i forhold til studenterne fra 2008, hvor 75 pct. startede på en videregående uddannelse inden 2 år.

 

15 pct. af de studerende der gennemførte en gymnasial fortsatte i en erhvervsuddannelse i 2020 inden for 2 år.  Samlet set er andelen der er startet på enten en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse inden for 2 år, faldet fra 80 pct. til 58 pct. af studenterne, fra årgang 2008 til årgang 2020.

 

Figur 1: Andelen af studenter startet på videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse inden for 2 år, 2004-2020

Note: Inkluderer kun den 3 årige gymnasiale uddannelse

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRGU1)

 

Faldet i andelen, der fortsætter i en videregående uddannelse, skal ses i sammenhæng med antallet af studenter. Antallet af studerende, der gennemførte den 3 årige gymnasiale uddannelse i perioden 2015-2020 faldt med 9 pct., mens antallet af påbegyndte videregående uddannelser var steget med 4 pct. samme periode.

 

Figur 2: Antallet af studenter, 2004-2020

Note: Inkluderer kun den 3 årige gymnasiale uddannelse

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRGU1)

 

Transitionsrater fordelt på køn

Flere kvinder end mænd starter på, og gennemfører, den gymnasiale uddannelse. Generelt har der også været en større andel af kvinderne, der påbegyndte videregående uddannelser. Det billede har dog været mindre udtalt de seneste år, og der var således en lidt større andel af mændene der påbegyndte en videregående uddannelse for årgangen 2017. For årgangen 2018 til 2020 var der igen en større andel af kvinder, der påbegyndte en videregående uddannelse.

 

Figur 3: Andelen af studenter startet på videregående uddannelse indenfor 2 år opdelt på køn, 2004-2020

Note: Inkluderer kun den 3 årige gymnasiale uddannelse

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRGU2)

 

Gymnasieskolerne

Der er forskel på, hvor mange studenter, der fortsætter i en videregående uddannelse, alt efter hvilken uddannelsesinstitution de dimitterer fra. Blandt årgang 2020 gik 51 pct. af dimittenderne fra GUX Qaqortoq videre i en videregående uddannelse inden 2 år, mens det tilsvarende tal var 29 pct. af dimittenderne fra GUX Sisimiut. På skoleplan er der dog tale om små årgange, hvor en student ofte udgør mellem 1-2 pct. af en samlet årgang. Andelen der fortsætter i uddannelse, kan derfor variere en del over tid.

 

Figur 4: Andelen af studenter startet på videregående uddannelse indenfor 2 år opdelt på afgangsinstitution, 2015-2020

Note: Inkluderer kun den 3 årige gymnasiale uddannelse

Note: På grund af små årgange udgør én student mellem 1-2 pct. En del af variationen i andelen, der fortsætter i uddannelse over tid, kan derfor hænge sammen med små årgange.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRGU1)